Unge under 18 år har pligt til at være i uddannelse, job eller i gang med uddannelsesrelevante aktiviteter.
Du opfylder uddannelsespligten, hvis du
Er i fuldtidsuddannelse
Er i privat uddannelse
Er i lønnet beskæftigelse mindst 18 timer pr. uge
Er i forpraktik el. trainee-forløb
Er i et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Ovenstående skal være aftalt mellem dig, forældremyndighedsindehaver og UU Skive, og skrevet i din uddannelsesplan.
Du opfylder pligten ved at følge din uddannelsesplan. Du kan altid ændre din uddannelsesplan, men du og dine forældre skal samarbejde med UU Skive om, at planen bliver fulgt.
Manglende overholdelse af pligten kan medføre, at udbetaling af ungeydelsen stoppes. Det sker dog ikke, hvis det skyldes handicap, sygdom eller sociale problemer.