Eux

Eux giver dig mulighed for at kombinere din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.

Med en EUX bliver du klar til arbejdsmarkedet og får god adgang til videreuddannelse.

EUX tilbydes indenfor alle fire hovedområder (’Omsorg, sundhed og pædagogik’, ’Kontor, handel og forretningsservice’, Fødevarer, jordbrug og oplevelse’ og ’Teknologi, byggeri og transport’), men ikke på alle uddannelser.

Undervisningen på EUX omfatter blandt andet Dansk A, engelsk B, matematik C, Samfundsfag C og mindst to fag på B-niveau. På de fleste uddannelser skal disse fagmål nås i løbet af grundforløbene (G1 og G2) og hovedforløbet.

På det merkantile EUX-forløb efterfølges G1 og G2 af et studiekompetencegivende forløb på et år. Adgangen til hovedforløbet er betinget af, af du har bestået de gymnasiale fag.

Læs mere om EUX på www.ug.dk og på erhvervsuddannelsernes hjemmesider.

Publiceret 20-05-2015